92 / 190
89
ford i dette ofte som Forfatter, løn n e t P ro fesso r
o. s. v. ernærer sig ved at ud ny tte og popu la ri
sere Geniets Skrifter, m od sa t Geniet, der lever
f o r sine Værker. Især har Brandes lev et a f at
forringe Genierne, i hv is Kølvand han har bredt
sig og gjort sig berøm t, og dog kan h an stundom
— især overfor sam tid ige Genier, der ikk e frem -
byder en en este Svaghed, han kan ud ny tte — ikk e
tilbageholde sit Had. Han skildrer d isse Genier
paa en saa kortfattet og in tetsig end e Maade, at
han s Skriverier end ikk e kan kaldes Causerier.
Han har saaled es en ten oversprunget enhver Om
tale af de fleste betydelige Aander i det nittend e
Aarhundrede (Kant, Schopenhau er, Grillparzer,
W agner [som dram atisk D igter], W ein inger,
W h itm ann , Carlyle, R u sk in , Edgar Poe, Kipling,
W ilde, Bernh. Shaw , Grundtvig) eller om ta lt dem
officielt høfligt i et Par Siders Referat af deres
Bøger (Maupassant, Strindberg, Frøding, Selm a
Lagerlof, Joh. V. Jensen , H am sun , Bang, Jakob
Knudsen, Beaudelaire, Verlaine o. s. v.). E n e
over Anatole France har han skrevet en længere
Anm eldelse.
Som Ek sem p ler paa B randes’ m en ing slø se,
blot frække Bedømm elser af store ud en land sk e
D igtere skal kun anføres han s »Kritik« af
Maeter-
linck
og
Dostojewski.
Ingen a f disse hører til de D igtere, som ganske
lamm er Brandes ved deres »Særhed«; saaled es