GeorgBrandes

vidste han, at han var Centrum og følte, at hans Nærværelse var

en Æ re og en Glæde baade fo r Vært og Gæster. Da Selskabslivet

fo r ham var Pauser under Arbejdet, trængte han, som han ofte

sagde, til at

hvile ud

i Samtale. Han kastede sig da med hele sit

nervøse Sind hurtig ind i et eller andet Emne, og før de Tilstede

værende — han selv iberegnet — vidste deraf, havde den forvent

ningsfulde og festlige Stemning grebet ham som en Beruselse. Og

henrevet af sit eget Væsens Erobringsdrift og af sine egne Ords

Magt over Sindene, befandt han sig snart »paa Tribunen« — hvor

lille end Publikum var og hvor ligegyldig Sukcessen. Det var for

ham som for den sceniske Kunstner Aflastningen eller Udløsnin

gen, der var Maalet — »Spillet« var kun Midlet, Stimulansen, der

gav Øjeblikket Farve, Duft, Lys, Liv.

Han nød disse Øjeblikke, hvor han i sine Venners Kres, med

sit Væsens Blanding af Verdenssmerte og Barnlighed, kunde hen

give sig fuldt og helt uden at risikere Misforstaaelse. Kun Men

nesker uden komisk Sans for1 det Menneskelige kunde forarges

over »Usurpatoren«, der hensynsløst lagde Beslag paa det forsam

lede Publikum og som en fordringsfu ld Aktør halede Sukcessen

i Land — navnlig naar der i Farvandet var en anden Berømthed,

der kunde gøre ham Rangen stridig.«

I det daglige Liv var Brandes beskedent anlagt, satte nødig andre

i Udgift — og kom han uanmeldt paa Besøg hos en Bekendt var det

altid med Forsikringen om , at han

havde

spist, og det eneste, man

kunde faa ham til at nyde, var da et Glas Vin — ryge gjorde Brandes

aldrig; maadeholden var han, ikke mindst ford i næsten hver Dag var

en Arbejdsdag for ham. Og dog synes Snakken at have været ude efter

ham paa dette Punkt, thi i Nathansens Bog (S. 193— 94) læses:

»T il Underretning for de moralske forargede Afholdsmænd,

der yndede at fremstille ham som en epikuræisk Lucullus (Fraad-

ser), tjener, at hans daglige Frokost — der svarede til Invitatio

nernes sædvanlige Omkvæd: »De træ ffer m ig ved mit tarvelige

Frokostbord Kl. 1« — bestod af Brød, Smør, noget afskaaret Kød

eller et Kyllingeben fra Gaardsdagens Middag og et Stykke Ost.

Dertil Kaffe og et lille Glas god Konjak. ... Til Middagen, der var

af ligesaa beskedne Dimensioner, drak han et Glas Rødvin ... han

havde ingen Sans eller Smag for Mad, nød kun lidt, havde hverken

Lyst eller Tid dertil.«

Ogsaa Brandes Lejlighed vidnede om spartanske Vaner; Fru Rung

skildrer hans Arbejdsværelse, som det var i hans Lejlighed fra hans

sidste 16— 17 Leveaar paa Strandboulevarden 27, saaledes: enkelt, næ

sten fattigt møbleret; et Skrivebord fra hans Studentertid — nu alt

for lille til de vældige Bunker af Bøger og Blade — et Par Stole, en