97 / 199
37 år i Københavns kommunes tjeneste
kræftede antegnelsernes rigtighed, og så blev mit koncept lagt til
grund, og sagens videre behandling lagt i mine egne hænder. Det viste
sig, at en stor del af uoverensstemmelserne hidrørte fra mangler i de os
tilsendte tilgangs- og afgangslister; men en ikke helt lille del var reelle
fejl, hvor hospitalet havde opkrævet for lidt og nu måtte sende sup
plerende regninger ud.
Det var ganske morsomt for mig, og da jeg nogen tid efter forlod
hovedbogholderiet, blev en erindring om denne episode tilbage. Også
et andet resultat fik dette års tjeneste i hovedbogholderiet: mellem
Schaarup og mig blev grunden lagt til et personligt forhold, der senere
udviklede sig til venskab.
Men det var altså forsørgelsesvæsenet, jeg stilede imod, og ventetiden
blev forholdsvis kort. I midten af marts måned 1903 modtog jeg en
beskikkelse fra
1
. maj at regne som assistent af
2
. klasse under magi
stratens 3. afdeling med tjeneste uden for centraladministrationen, og
det blev mig meddelt, at det skulle være i 9de fattigdistrikt foran på
Nørrebro, og at jeg snarest måtte tiltræde, da den hidtidige indehaver
af stillingen allerede var faktisk fraflyttet. Men han ville først kunne få
løn i sin nye stilling fra
1
. maj, da der var en anden, som havde krav på
denne løn indtil da; derfor skulle han stadig have løn fra sit gamle
distrikt, og derfor kunne jeg ingen penge få. Borgm. Jacobi var en
sparsommelig mand; der kunne utvivlsomt have været skaffet udveje
fra en medhjælpssum eller andre poster på budgettet. Men tiderne var
anderledes dengang end nu; det blev ikke opfattet som et urimeligt
krav til en ung mand, at han skulle begynde med at arbejde uden
betaling. Heller ikke jeg fandt det urimeligt; men det er dog blevet
siddende i min erindring i over 50 år.
Omtrent samtidig med at jeg fik denne udnævnelse, kom der en op
fordring til mig fra prof. theol. Peder Madsen om at søge Borchs Kol
legium; der var en plads ledig for en teologisk kandidat, og der var
ingen - eller ingen kvalificerede - ansøgere. Det tog jeg med tak imod
og flyttede ind på det hyggelige kollegium i Kannikestræde. Mine for
hold var nu stabiliserede, både økonomisk og arbejdsmæssigt. Jeg
havde
10 0 0
kr. om året i løn fra kommunen, fri bolig og opvartning
på kollegiet, og jeg spiste hver dag - gratis - til middag hos min mor
mor. Det var efter de tiders forhold og priser fuldt tilstrækkeligt for
95