71 / 219
A B S A L O N S E F T E R M Æ L E
DE N KR I T I SKE REAKT I ON
Reaktionen imod Absalon-forherligelsen kom fra svensk, eller ret
tere skånsk hold.
I sin disputats
Saxo
( 1 9 1 5) og i et par andre afhandlinger, der
ligesom disputatsen fremkom i Historisk Tidskrift for Skåneland,
søgte
Curt Weibull
en radikal nybedømmelse af kildeværdien af
Saxos Gesta Danorum og koncentrerede sig især om Saxos 14.-16.
bog, afsnittet, som omfatter Absalons tidsalder. Det var i dette
afsnit, Paludan-Muller mente at kunne spore »øjenvidneskildrin
ger« og beretninger, der syntes nedskrevet under det endnu friske
indtryk af de dramatiske begivenheder (jvf. ovenfor s. 65), beret
ninger, som historikerne kunne fristes til at tillægge stor troværdig
hed, ja betragte som primære kilder.
Det er Weibulls fortjeneste at have rokket ved denne tillid. Han
har påvist, at Saxo arbejder med litterære kilder med suveræn
selvstændighed, forkorter, udvider og omdanner den skriftlige over
levering efter eget forgodtbefindende. Saxo er ikke nogen pålide
lig rapportør, heller ikke, når det drejer sig om hans egen tids
begivenheder, derimod en »stuelærd compilator«, som vel at mær
ke slet ikke ønsker at give en objektiv fremstilling. Han arbejder
ud fra ganske bestemte tendenser. Hans mål er forherligelse af
kongemagten, berømmelse af Hvideslægten og afstandtagen fra
ærkebiskop Eskils »gregorianske« kirkepolitik. Saxos skildringer
af Absalons gerninger og personlighed må derfor efter Curt Wei
bulls opfattelse bedømmes ud fra hans tendentiøse holdning.
Som et typisk eksempel på denne vurderingsmåde kan tages
Weibulls intelligent gennemførte undersøgelse af Saxos beretning
om ærkebispevalget i Lund i 1 1 77 , et af de mest levende og mest
dramatiske afsnit i Saxos værk. Ingen af fortidens store historikere
havde hidtil vovet at anfægte beretningens pålidelighed. A. D. Jø r
6 9