120 / 312
DET NORSKE THEATER,.
117
Da jeg kom hjem, var han forlængst i seng, men jeg
maatte snakke med ham.
«Men fader,» sagde jeg, «hvorfor
gik du midt i stykket?
Var det da ikke morsomt at se mig,
og var jeg ikke pen?»
«Aa jo, vist var du pen og sang saa
vakkert, barnet mit; men jeg saa nu godt, at du var glad for a
slippe ud igjen.»
Jeg havde nemlig en sang, hvorefter jeg
danser ud af scenen, og fader troede 1 halvsøvne, som han
sad, at min dans var glæde over at slippe ud
fra
scenen igjen.
En af mine første og fornøieligste roller 1 Bergen var
Josef i «Pariserdrengen».
I denne rolle sprang jeg over
borde og stole, «spillede med hylekrok» paa gulvet og lig
nende, saa jeg fik anledning til rigtig at bruge mine gamle
løier og «guttestreger», som
L
o d d i n g
— min instruktør -
ofte beskyldte mig for at fare med, naar jeg forstyrrede prø
verne med alle mine paafund.
_
En ældre dame, som interesserede sig meget tor mig ^
nuværende sekretær ved Kristiania theater, hr.
H
e n r i k
M
e y e r
s
faster — laante mig sin nevøs bukser og trøie, hvorover han
var meget stolt og glad.
Vi var lige gamle og af ens høide,
saa dragten passede mig fortræffelig.
Jeg befandt mig saa
særdeles vel i dette kostume, som var saa letvindt
or mm
livlige natur, at jeg ønskede, ¡eg altid kunde være
SOm-Ent aften sprang ¡eg hjem i min guttedragt for at more
fader.
Fader og moder var gaaet i seng - thi klokken var
over „
Og
moderraabte rent forskrækket:
«Net men,
■ ka' e' det for en fremmed gutunge, som kommer farende lige
ind i stuen paa nattens tider?»
Fader derimod lo rigtig
hjertelig, for han kjendte mig straks; men han syntes rig ig
nok, det var en ve! drøi spøg.
Og jeg fik da ogsaa en or
dentlig overhaling af
A
n e
pyntekone, som paastod at en sa
gal og uvorten tøs ikke fortjente andet end at løbe omkring
L til spot og spe for folk - i bukser og trøie, saa man
kunde faa se, hvad slags surdeig jeg egentlig var af.
«Ja,