134 / 312
DET NORSKE THEATER.
I 3 1
«Snille
L
o d d i n g
,»
sagde fru
G
r u n g
,
«det er umuligt,
det har jeg ikke hjerte til; hun staar færdig og har glædet
sig saa til dette bal.
For min skyld blev hun hjemme fra
et morsomt bal i forrige uge, nu m a a hun komme med
iaften, ellers er det altfor haardt for hende.
Det er sikkert,
at
hun har forløbet sig, som hun desværre af og til gjør;
men hun er saa ung og glad og er igrunden saa snil.
Hun
skal nok opføre sig bedre, det kan De stole paa.
Lad hende
faa sin mulkt og skjend dygtig paa hende, det har hun ærlig
fortjent; men forbyde hende ballet, nei, det gaar ikke an,
det var for haard en straf.
Ikke sandt, madame
J
o h a n n e s e n
?
De
m a a o g s a a
bede
f o r L
u c i e
.»
«Ok, hvad skal jeg sige, fru
G
r u n g
,»
sagde moder, «det
er jo sørgeligt, at hun, som eren voksen pige, skal være
saa obsternasig.
Ok! men
hr.
L
o d d i n g
,
De faar bære
over
med hende.
Jeg haaber, at fru
G
r u n g
nok lærer hende skik
og brug blandt dannede folk; hun kan faa
L
u c i e
til saa
meget, som vi hjemme ikke kunde faa hende til.
Og saa
faar hun nu i Guds navn gaa paa dette b a l , det ei en dyr
kjole, hun har syet sig, nye sko, blomster og hansker, det er
jo synd, om kun ikke skal faa gaa med det.
Hun staar alt
pyntet, og kariolen staar udenfor porten, saa hun faar vel nu
tage afsted, tænker jeg.»
«Naa ja,
s a a h a r j e g i n t e t m e r a t s i g e : j e g f a a r m e l d e
til d i r e k t i o n e n , a t m e d j o m f r u J
o h a n n e s e n
k a n d e t n o k i k k e
n y t t e a t t æ n k e p a a n o g e n s l a g s d i c i p l i n v e d t h e a t r e t , d a h u n
f a a r m e d h o l d i a l l e s i n e g a l e s t r e g e r o g i h ø i e s t e g r a d s v æ k
k e r d e n r e s p e k t , s o m d e t
e r
nødvendigt
at o v e i h o e,
o m
m a n v i l t æ n k e p a a a t h a v e e n k u n s t a n s t a l t . »
Dermed forsvandt han.
Glad var jeg, og glad var
ru
G
r u n g
,
og misfornøiet var moder.
^
Jeg drog afsted i kariolen med min søde fru
RU^G’
Da jeg kom paa ballet, hørte jeg den yndigste vals.
in
kavaler stod i døren til toiletværelset.
«Aa, men jom ru
o