Previous Page  359 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 359 / 363 Next Page
Page Background

seende viste sig imidlertid hurtigt at udfylde et behov også på

andre områder af levnedsmiddelindustrien. I første række må her

nævnes mejeribrugskandidaternes beskæftigelse indenfor slagte­

riernes og kødkonservesfabrikkernes kontrol- og forsøgsvirksom­

hed. Af særlig betydning for kandidaternes indsats på dette om­

råde blev Søncke Knudsens initiativ til i 1931 at knytte slagteri-

laboratoriemæssige undersøgelser til Mælkerilaboratoriet. Dette

skridt førte ganske naturligt mejeribrugskandidaterne ind i kød­

industriens arbejdssfærer.

Laboratoriet har endelig haft lejlighed til at gøre en undervis­

ningsmæssig indsats ved at deltage i den internationale bistand

til teknisk underudviklede lande. I samarbejde med De danske

Mejeriforeningers Fællesorganisation forestod Mælkerilaborato­

riet således 1956 ledelsen af et 6 måneders FAO-kursus i mejeri­

brug med deltagere fra fjernøstlige lande. Et lignende kursus med

deltagere også fra latinamerikanske lande er planlagt for 1958.

Tyngdepunktet i laboratoriets forsknings- og forsøgsvirksomhed

blev hurtigt det mikrobiologiske område indenfor mejerividen­

skaben, og det blev i første omgang mælkesyrebakterierne, der

blev emnet for laboratoriets undersøgelser. Medens Orla-Jensen

havde opstillet rammen om hele systemet af mælkesyrebakterier,

kunne Søncke Knudsen gå videre i vigtige detaljer, hvad angår

mælkesyregæringens anvendelse i mejeribruget. Det lykkedes ham

således bl. a. i samarbejde med A. Sørensen at give et overordent­

lig værdifuldt bidrag til betakokkernes systematik og gærings-

fysiologiske forhold. Fra det systematiske i mejeribakteriologien

ledtes Søncke Knudsen snart over til de mere anvendte felter, som

han især berigede på det metodiske område. Det blev fremfor alt

smørret, der kom i søgelyset, aktualiseret omkring 1930 af forstær­

kede ønsker fra eksportside om forøget mikrobiologisk kvalitet og

deraf følgende forbedret holdbarhed af dansk smør. Eksempler

herpå er de højt anerkendte metoder til bestemmelse af skimmel,

katalase og fri fugtighed i smør. Navnlig sidstnævnte metode har

vakt beundring herhjemme og i udlandet. Smørundersøgelserne,

til hvis gennemførelse landbrugsministeriet havde stillet et sær­

ligt beløb til rådighed sammen med en bevilling til kontrol af den

bakteriologiske kvalitet af bacon, blev foretaget i nært samarbejde

356