dikteret af det system, der giver det
mening. Og den handler om systemets
opretholdelse. Her ligger menneske-
synet og rationaliteten, derfor kan det
være lidt paradoksalt at argumentere for
en anden opfattelsemed ord ombarnets
ret til barndom, leg og fri udfoldelse. Det
preller totalt af på systemfolkene, de har
styr på virkeligheden. Folkmed en anden
opfattelse kaldes romantikere.
BARNET SOMREDSKAB
Jeg tror – igen uden unødig drama-
tisering – at vi ser fremvæksten af en
forestilling om det målbare barn. Det
er et syn på barnet som et blot og bart
redskab i vores hænder, hvor afvigelser
fra den standardiserede udvikling skal
observeres og rettes til – jo før des bedre.
Alt sammen ud fra en erklæret tro på, at
det er til barnets og samfundets bedste.
Testning og måling er et virksomt
middel til en sådan formning af barnet,
fordimålekriterierne bliver styrende for
det, vi foretager osmed barnet. Vi indret-
ter vores påvirkning, undervisning og
opdragelse efter det, barnet skal vurde-
res ud fra. Vi træner færdighederne, vi
indøver svarene, vi lærer børn at se efter
noget bestemt: Det, der ligger i vores
styrings- og målfelt. Målingen og dens
tal bliver vores perspektiv.
Når denne skabelon også forsøges pla-
ceret hos forældrene, er vi fremme ved,
hvad jeg vil opfatte som en begyndende
udhuling af selve forældrerollen. Og det
hos pressede forældre, der er bekym-
rede for deres egen rolle og ængstelige
for deres børns fremtid. Her kommer
hjælpen fra skemaer og ekspertermåske
somnoget af en gave. Forældrerollen får
et konkret input: mål og vurdér dit barn
og hjælp os til sammen at gøre barnet
parat til børnehaven, skolen, uddan-
nelserne, arbejdsmarkedet. Til det, vi
mener, er det gode liv.
Prisen er til at få øje på. Den er en
udvikling af ydre-kontrollerede børn.
Og børn og unge, der er småstressede og
risikerer atmistemotivationen, f.eks. til
uddannelse.
INDREMÅLESTOK
Hvader alternativet til detmålbarebarn?
Mit svar er udviklingen af børn, der har
en indre målestok i stedet for en ydre.
Eller for at blive i kontrolsproget: Det
er udviklingen af børnmed selv-kontrol.
Undersøgelse efter undersøgelse doku-
menterer, at børn med høj selvkontrol
får et langt bedre liv end børn med lav
selvkontrol.
Og det er undersøgelser, det har fulgt
børnene op gennem barndommen, ind
i ungdomstiden og op i voksenalderen.
Fra den næsten klassiske marshmel-
low-undersøgelse af Walter Mishel i
1960’erne til ennyundersøgelser fraNew
Zealand, der fulgte undersøgelsesgrup-
pen fra fødselen og indtil 32-årsalderen.
De peger alle i samme retning. Børnmed
selvkontrol, vedholdenhed, evne til fokus
og robusthed har optimale muligheder
for at holde sig fri af risikofaktorer og få
uddannelse samt indhold i livet.
Den synsvinkel på børns udvikling er
kaldt karakterhypotesen. Men hvordan
styrkerman børns karakter i opdragelse,
daginstitution og skole? Det korte svar
er at lægge vægten på processen, barnet
er i – fremfor detmålbare resultat. Altså
at involvere sig i måden barnet arbej-
der med matematikopgaven, knokler
løs med en stileopgave, skræller karto-
fler, øver sig på guitaren – eller for den
4-åriges vedkommende slidermed at få
dukkevognen op af trappen.
Det er i processen, barnet skal over-
tage ansvaret. Det er her, det vedhol-
dende udvikles, og det sker ved at hjælpe
barnetmed at blive bevidst om, hvordan
det arbejder. Det vil sige, hvordan noget
er lykkedes eller gået galt, hvor der ligger
nyemuligheder i processen, og hvordan
man kan få noget til at lykkes ved at holde
ud og turde gøre det. Ikke ved at den
voksne ideligt roser, men ved at voksne
er deltagende. Karakterdannelse er knyt-
tet til et trygtmiljø, hvor barnet hjælpes
på vej til at finde sine egne muligheder
i sine samspil med omverdenen. Og får
mod til at overvinde vanskelighederne.
Jo, indrømmet: Diskussionen om
testning og måling kan skrues højt op.
Og det skal den også, for det virkelig sør-
gelige er, at systemtænkningens vægt på
ydremålbar kontrol kommer til at skygge
for den altdominerende udfordring, der
ligger i vores tidsperiode. Den er forbun-
det med at udvikle en indre målestok
hos børn
.
Ill.: Karl Rikard Nygaard
første steg nr
3
|
2014
|
55
