KRONIKK
Barnet i
systemets tjeneste
Måleiveren forplanter sig fra skolenned i vuggestuen og
videre til forældrene. Nogle steder bliver de ligefrembedt om
at vurdere deres børn efter kontrolskemaer. Resultatet er en
begyndende udhuling af forældrerollen og børn, der styres af
en ydre kontrol i stedet for at udvikle en indremålestok.
Vi måler og tester børn som aldrig før,
og vi gør det i dag helt ned i vuggestue-
alderen. Fra 9-måneders alderen bli-
ver børn vurderet af pædagoger på en
række kompetencer som f.eks. sprog,
opmærksomhed, motorik og sociale
færdigheder. Denne færdighedsmåling
fortsætter ind i børnehaven og skolen og
videre i ungdomsuddannelserne. Og den
intensiveres. Børn tæppebombes med
tætte evalueringer: Pædagoger oplyser,
at de i årene inden skolestart når op på at
svare på 6-700 spørgsmål omdet enkelte
barns forskellige færdigheder.
Og somomdet ikke var nok, så inddra-
ges også forældrene til de helt små børn
i testning og måling. Der er kommuner,
hvor forældre i mødet med vuggestuen
bliver præsenteret for dens vurdering
af barnet som oplæg til samtalen. Der
er også institutioner, der ligefrembeder
forældrene omat foretage en vurdering
af deres eget barn ud fra et skema, de
får udleveret.
Er der noget galt i det, vil en og anden
måske tænke. Er det ikke fint, at pæda-
goger og forældre danner sig et præcist
indtryk af barnet, så de bliver klar over,
hvor der måske er problemer, og hvor
de skal sætte ind? Et hurtigt svar på det
spørgsmål kan godt være bekræftende.
Både forældre og pædagoger har altid
søgt at danne sig et pålideligt indtryk af
børn og deres færdigheder. Men denne
brede iagttagelse er i dag på vej til at blive
erstattet af eksakt måling/vurdering
baseret på enten tests eller en uhyre
detaljeret iagttagelse med tilhørende
registreringsskema. Og vel atmærke en
observation og testning af alle børn. Det
er her, vandene skilles. Det er også her,
jeg – sammenmedmange andre –mener,
der er grund til kritisk at overveje, hvad
det er, vi er i gangmed. Ogmåske nå frem
til, hvad vi skulle gøre i stedet for.
KONTROL FRATOPTIL BUND
Hvorfor er det kommet så vidt, at vi i
dagmåler og ’vejer’ børn somaldrig før?
Svaret er, at vi i dag har en skole, der er
ved at blive totaltmål- og resultatstyret,
og hvor kontrol og målaflæselighed er
af kæmpebetydning. Men kravet om
målstyring og dokumentation siver ned
i børnehaven og vuggestuen. I skolen er
det resultaterne i prøver og evalueringer,
PISAog andre tests – i daginstitutionen
må det foregå på en anden måde. Men
måles skal der, ellers mister selve styr-
ingen sit grundlag, den famler i blinde.
Derfor er selve trenden med måling
ogobservationaf selvhelt småbørndybt
indlejret i en tænkning, der er knyttet til
New Public Management. Det er der
meget andet, der er i Danmark i disse
år – derfor ser vi samme træk fra den
håndholdte computer i hjemmehjælpen
til aktiveringen af de arbejdsløse og til
arbejdstidsreglerne for lærerne. Og helt
aktuelt videre tilUndervisningsministe-
riets seneste reformpakkeomfolkeskole-
reformen, der i disse dage er til høring.
Denskal sikrekontrollen fra top til bund.
Det hele skal styres ud fra klare nytte-
hensyn og være gennemkontrolleret fra
først til sidst. Det er konkurrencestaten
ført ud i praksis – og ned i børnehøjde. Vi
er nået til stadiet for den kontinuerlige
måling.
Målingen og den tætte observation
bunder i kontrolhensyn, der igen er
PER SCHULTZ JØRGENSEN
) er professor emeritus
ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Han var medlem av og etterhvert leder
for Børnerådet i Danmark (1993–2001),
og i 2011 ble han av regjeringen utnevnt
til medlem av Værdikommisionen (foto:
Arne Solli).
Denne kronikken handler om danske forhold,
men siden den like gjerne kunne handlet om
norske, kan du lese den her, med forfatterens
tillatelse. Den har tidligere stått på trykk hos
Dagbladet Information i Danmark.
54
|
første steg nr
3
|
2014
